Konkurser i Danmark

man in black jacket sitting on floor

I juni 2023 gik 274 virksomheder konkurs. – I hvert fald, hvis du skal tro på Danmarks Radios radioavis. Samme kilde oplyste også, at de 274 konkurser var skyld i at 1049 mennesker mistede deres arbejdsplads. Som et plaster på såret oplyste radioavisen også, at arbejdsløsheden ikke er steget. Den ligger stabilt på ca. 3%, hvilket betyder, at der bliver skabt flere nye jobs. Det er jo positivt. Mange af de konkursramte virksomheder var aktive indenfor service, e-handel og turismebrancherne. Så jobsene må blive skabt i andre brancher. Måske i forskning, IT eller transport? Det fik vi ikke noget at vide om.

Rekonstruktion af virksomheder

Vi fik faktisk heller ikke hele sandheden. Det blev godt nok nævnt, at nogle af virksomhederne lige i øjeblikket er under rekonstruktion. Og så kom der er en lidt vrøvlet forklaring på, hvad en rekonstruktion egentlig er.

Det korte af det lange er, at nogle af de 274 konkurser, som blev offentliggjort i juni, sikkert er virksomheder, der har indgivet deres konkursbegæring allerede i maj, men som ikke har kunnet reddes via en rekonstruktion. Desværre.
Det er nemlig sådan, at inden en konkurs advokat kan lukke en virksomhed helt, så skal han først undersøge, om der er nogen som helst chance for, at firmaet kan reddes. Kan det ikke det, så bliver firmaet erklæret for konkurs – og hele konkursprocessen – salg af aktiver, betaling af gæld, afskedigelser mv. – sætter i gang. En undersøgelse for rekonstruktion kan tage tid. Men som regel må den ikke vare i længere tid end op til tre måneder. Så hvis den kedelige nyhed om 274 konkurser i juni er helt sand, så udtrykker den en trist tendens: Flere og flere konkurser er på vej.

Konkursbegæringer

De 1049 mistede jobs fortæller os – ved simpel hovedregning – at det er meget små virksomheder, der er gået konkurs. I gennemsnit har de haft lige under 4 ansatte – inklusive ejeren. De små virksomheder er faktisk stadigvæk rygraden i den danske økonomi, så nyheden er bestemt ikke god. Især ikke når den i virkeligheden sender os et signal om, at der vil komme flere konkurser i løbet af de kommende måneder.

Hvad er grundene til at mange små virksomheder indgiver konkursbegæringer? En advokat, der har mange års erfaring med konkurser, har udtalt, at der er to væsentlige grunde: Den ene er, at mange virksomheder ikke har kunnet leve op til kravene om at tilbagebetale de lån, de måtte optage under Coronakrisen. En anden grund er, at under Coronakrisen opstod også en forsyningskrise, hvilket har medført, at forbrugerne har mistet tilliden til mange virksomheder. En anden – ’anden’ – grund er inflationen: Folk har ikke pengene til at købe forbrugsvarer, ydelser eller rejser for længere. Eksperterne – konkurs advokaterne altså – er lidt uenige om, hvilken en af de to sidstnævnte grunde, er den, der har størst betydning for det stigende antal konkurser.

En ting er dog sikker: Er du ved at skulle specialisere dig indenfor juraen, så kunne det være, at du skal se lidt mere grundigt på muligheden for at få et job som konkurs advokat. Der vil helt sikkert være arbejde indenfor dette felt.

Scroll to Top